Et indspark til de unge og erhvervslivet samt manglen på arbejdskraft i fremtiden
Det ligger i navnet “Folkeskolen”. Den skal favne alle. Jeg tror bare, man skal holde fokus på, folkeskolen skal være almen dannende. Det har alle mennesker og det danske samfund bedst gavn af, uanset elevernes kommende studie- eller erhvervsvalg. Med almen dannelse mener jeg, folkeskolen giver os den dannelse og læring som lærer børn og unge at kunne begå sig i det danske samfund og i den danske kultur. Almen dannelse går også ud på at lære børn og unge at kunne begå sig i verden og i andre kulturer. Det bliver ikke mindre aktuelt, da verden – og Danmark – bliver mere og mere globaliseret. Det er her vi lærer at blive medlem af en idrætsforening, en vælgerforening, eller en grundejerforening osv. Samt hvordan vi som et demokrati i fælleskab løser de problemer som i ny og næ altid vil opstå og have stor indflydelse på vores hverdag og verden omkring os.
Jeg er enig i at undervisningsformen kan diskuteres. Det skal ikke kun være elevernes evne til at terpe i bøger, der skal være afgørende for succesen i ovenstående. Og selvfølgelig kan man godt kombinere det med praktisk erfaring og på den måde naturligt forberede eleverne til at træffe et valg om det kommende valg af enten erhverv eller studieretning efter folkeskolen.
Og hvornår har man så succes i det danske samfund? Hvis man kigger på Instagram, eller TikTok osv., ser det ud til at man skal have en Louis Vuitton taske, når man fylder 12, at man skal afslutte STX med et snit på 12,5 og blive kandidat i jura inden man fylder 25. Og hvad nu hvis livet byder på noget andet? Ja, så er det en fiasko? Efter min mening skal der nok arbejdes lidt på en kulturændring.
Det er okay at ville noget med hænderne. Eller rettere sagt hænderne og hovedet samtidig, for det er nok de færreste af os, der kan efterlade hovedet derhjemme – uanset hvad vi laver. Og hvis er skylden for dette `uddannelsessnobberi`? Jeg tror personligt ikke, at det er folkeskolens ansvar eller skyld.
Og arbejdsløsheden? Da jeg havde afsluttet gymnasiet, fik jeg arbejde som landbrugsassistent i 4 måneder, inden jeg skulle begynde på universitetet. Det var i 1999. Allerede dengang kunne landbruget og gartneribranchen ikke rekruttere danskere til pasning af dyr, plukning af bær eller pyntegrønt på trods af lønnen svarede til en 10dobling af det beløb man modtog som hjemmeboende SU-modtager. Der var simpelthen ingen prestige i det.
I dag arbejder jeg i transportbranchen. Her kan man tilbyde et godt ufaglært fast job til en gennemsnitsløn på ca. 30.000kr. om måneden. Og vil man tage ekstra arbejde, ja så kan man tjene væsentligt mere, man skal dog først erhverve sig et stort kørekort (tager ca. 4-6 mdr.) og et EU-kvalifikationsbevis (1 mdr.). Det kan man desværre ikke rekruttere nok danskere til, som landet ser ud lige nu.
Kan kommunen gøre noget? Ja. Kommunen skal sørge for at tilbyde den bedste undervisning og uddannelse, samt være med til at `modne` eleverne, så de har en realistisk forventning til, hvad der venter dem på den anden side. Måske skal vi også bare erkende, vi ikke har arbejdskraft til alle funktioner og acceptere hjælp udefra, eller fra robotter. I mit eksempel selvkørende lastbiler, som alle de store bilfabrikanter er langt i udviklingen med.
Er der andre der kan gøre noget? Ja. Erhvervsorganisationerne og virksomhederne må arbejde på imagepleje. Hvis du vil have en dygtig speditørelev i dag, er du næsten nødt til at have en sort glasbygning med fitnessfaciliteter og kantine. Jeg tænker også der er nogle parametre indenfor håndværksfagene der kunne arbejdes med. (Jeg ved hvor svært det er og mange mindre mestre ikke har ressourcerne til det, men her må organisationerne på banen).
Blot et kærligt indspark fra en `gammel speditør`, realist og konservativ.
De bedste hilsner
Bjørn Jensen, Konservativ kandidat, Syddjurs – Thorsager
